Skolebestyrelsesmøde på Vadum skole
Onsdag den 29. oktober 2025, kl. 17.00-19.00
Medlemmer: Michael, Daniel, Ane, Tine, Jeanette, Martin, Christian, Charlotte, Tinna, Søren, Nichelas og June.
Suppleanter:
Afbud: Ane, Daniel, Jeanette
Mødeleder: Martin
Ordstyrer: Søren
Referent: Tinna/Charlotte
Dagsorden
17.00-17.05:
Orientering ved formanden - ORIENTERING (fast punkt)
Ansvarlig: Martin
Referat:
- Ingen orientering
17.05-17.10:
Orientering ved skolens ledelse - ORIENTERING (fast punkt)
Ansvarlig: Skolens ledelse
Referat:
- Trafik om morgenen: Søren mødes med en forvaltningsrepræsentant ift. "Sikker skolevej". Vi har særligt fokus på forholdene på og omkring Degnevænget. Vi vil stille os ud en morgen kl. 7.40, for at opleve hvad der sker og hvor meget trafik der er på vejen. Skolen har et ønske om at begrænse trafikken på Degnevænget om morgenen, og undersøger hvilke muligheder vi kan arbejde videre med.
- Hærværk: Søndag den 26/10 er der opslag på Facebook ("Vadum infotavle"), der viser smadrede græskar samt trøjer og chipsposer, der er spredt ud omkring DUS'en.
Senere samme dag kommer et nyt opslag på Facebook, der viser en smadret rude på mellemtrinsgangen. Skolen har indhentet videomateriale fra Beredskabscentret og har været i dialog med de relevante børn og forældre. Ingen af de involverede børn ift. hærværket er elever på Vadum Skole – heldigvis.
Nichelas og Søren har været på besøg i samtlige klasser fra 0. - 5. årgang, for at bede børnene om hjælp til at passe på skolens ruder og cykler/løbehjul i skuret i skolegården. Skolen bruger desværre en del penge på reparation af ødelagte ruder. - Pædagogisk lørdag 1/11: Det pædagogiske personale samles til den årlige pædagogiske lørdag for at videreudvikle vores praksis.
17.10-17.20:
Nyt fra elevrådet - ORIENTERING (fast punkt)
Ansvarlig: June, Søren og repræsentanter fra elevrådet
Referat:
- UMR: Det forventes at alle elevråd har 2 UMR-repræsentanter. I Vadum ønsker vi at alle elever i elevrådet bliver uddannet, hvorfor vi har lavet en aftale med forvaltningen om, at de kommer og underviser hele elevrådet samlet.
Elevrådet vil gerne kunne bidrage med elevperspektivet ift. trivselsmålingen (januar til marts, 2026), og vil gerne ud og snakke med klasserne om indholdet i målingen, så skolens elever får en forståelse af målingen i elevperspektiv. - Forslagskasse: Elevrådet er i gang med at lave en kasse, som skal hænge synligt i Aulaen - ved elevrådets tavle. I denne kasse kan skolens elever eller personale komme med input og ønsker til dagligdagen på Vadum Skole. Elevrådet vil præsentere kassen for alle elever til fælles morgensamling torsdag den 6/11.
- Venskabsbænk: Vi har drøftet mulige placeringer og udsmykning af bænken i elevrådet. Elevrådet vil gerne lave bænken - i samarbejde med Ole og Jesper - og vil gerne præsentere bænken for skolens børn. Vi drøfter forskellige muligheder, men vi vil gerne lave en stor indvielse - f.eks. med kage og saft.
- Juleklippedag: Elevrådet vil stå for at varme og udbringe æbleskiver til hele skolen på dagen.
17.20-18.50:
Temadrøftelser: Skole-hjem samarbejde
Ledelsen kommer med oplæg til drøftelser, som skal kvalificere arbejdet med det gode skole-hjem samarbejde.
Bilag, som bruges til udgangspunkt for drøftelserne på bestyrelsesmødet:
- Brev fra rådmand og direktør: “Styrk samarbejdet”
- One-pager: “Sammen om forældresamarbejdet i Børn og Unge”
- Bestyrelsens udarbejdede guide til forældre ifm. konflikter mellem børn i skoletid
- Princip: “Skole/hjemsamarbejde”
Ansvarlig: Søren
Referat:
- Der var mange, konstruktive drøftelser på aftenens temadrøftelse.
Drøftelserne havde flere forskellige input og retninger, som ledelsen samler op. Temaet bliver drøftet igen på fremtidige
bestyrelsesmøder, og der arbejdes med konkrete tiltag fremadrettet.
18.55-19.00:
Eventuelt - ORIENTERING (fast punkt)
Ansvarlig: Alle
Referat:
- Udfordringer med skolebus, linje 47. Søren samler sammen og går i dialog med NT.