Anti-mobbehandleplan:
For at håndtere tilfælde af mobning, er det en forudsætning at skolens og dussens personale bliver bekendt med at det sker. Personalet har ikke mulighed for at se alt, der sker i løbet af en skoledag. Eleverne har mulighed for at opholde sig på et stort areal i frikvartererne og de opholder sig i mange forskellige lokaler i forbindelse med skolearbejde og fritidsaktiviteter.
Samtidig er det vigtigt at kunne skelne mellem godmodigt drilleri og mobning. Grænsen kan i nogle tilfælde være både flydende og personafhængig. Det, der for den ene opleves som friske bemærkninger og sjov, kan af en anden opleves som mobning. Almindeligt drilleri er kendetegnet ved, at det forgår mellem to ligeværdige parter. Drilleri bliver til mobning, når magtforholdet i en gruppe er skævt fordelt. Den stærke udelukker en person, som viser svaghedstegn i en eller anden form. Mobberen bliver tit bakket op af én eller flere "medløbere" eller "tilskuere".
I Trivselsarbejdet anvender vi den norske professor Dan Olweus`s definition: "En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere, og ofte på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig." Det er afgørende: at eleverne har tillid til, at de trygt kan betro sig til en voksen, hvis de oplever eller får kendskab til mobning. at forældrene har tillid til, at det nytter noget, at de henvender sig til elevens nærmeste kontaktpersoner på skolen og i dussen, hvis de får kendskab til mobning. at den lærer eller pædagog, der får kendskab til mobning, straks tager initiativ til at drøfte sagen med teamet omkring eleven og forældrene, således at en konkret plan kan iværksættes og mobningen stoppes. Ved kendskab til mobning:
1. Gå til rette vedkommende med din viden – elevens lærer eller pædagog
2. Lærer eller pædagog inddrager teamet
3. Teamet afdækker omfang og kontekst
4. Forældrene til både den mobbede og mobberen inddrages altid
5. Der indgås konkrete skriftlige aftaler, der stopper mobningen
6. Der træffes konkrete aftaler om opfølgning på den konkrete mobbesag og på forebyggende indsats, således at gentagelse imødegås
7. Skolens Trivselsperson / AKT – pædagog kan inddrages, hvis det skønnes nødvendigt
8. Nærmeste leder orienteres altid om mobningen og den iværksatte plan
9. Lærer eller pædagog gemmer kopi af referater fra møder og skriftlige aftaler i elevmappen.
10. I alvorlige tilfælde, hvor ovennævnte ikke er tilstrækkeligt inddrages nærmeste leder i arbejdet med sagen og evt. ekstern PPR bistand.
Konfliktløsningstrappe
Ved konfliktløsning i øvrigt arbejdes på Vadum Skole efter Konfliktløsningstrappen. I nogle tilfælde kan det være en god ide eller nødvendigt at springe et trin over.
1. Grundniveau: Samtale med eleven med henblik på at få eleven til at falde til ro. En anden af klassens lærere, AKT-pædagog eller Trivselspersonen kan evt. deltage i samtalen. Det er i mange tilfælde gavnligt at lade eleven ”køle af” og falde til ro et roligt sted fx på Trivselskontoret inden samtalen.
2. Føsrte trin på trappen: En samtale med klassen kan være gavnlig for at få overblik over hændelsesforløbet / konfliktårsagen.
3. Andet trin på trappen: Forældrene informeres om hændelsen af klasselærer eller trivselsperson. Der kan træffes aftale om møde med forældrene eller senere telefonkontakt om det videre forløb. Såfremt flere elever er involveret fx mobbesager så orienteres ”ofrets” forældre naturligvis også.
4. Tredje trin på trappen: Klassens øvrige lærere inddrages med henblik på at finde pædagogiske løsninger og tiltag, således at konflikten løses og risiko for gentagelser minimeres.
5. Fjerde trin på trappen: Afdelingsteamet inddrages hvis det skønnes nødvendigt eller formålstjenligt for iværksættelse af pædagogiske tiltag. Afdelingsteamet kan også inddrages som sparringsorgan i forbindelse med undersøgelsen af de pædagogiske handlemuligheder.
6. Femte trin på trappen: Trivselskontoret inddrages som led i den pædagogiske handleplan. Der kan fx træffes aftaler om at eleven får lov til at holde timeout på trivselskontoret eller der kan iværksættes direkte AKT forløb. Trivselspersonen inddrager forældrene i forbindelse med indgåelse af disse aftaler og ledelsen orienteres om aftalerne. Ledelse nsen Trivselskontoret Klassens lærere Forældrene Klassen Teamet9
7. Sjette trin på trappen: Konflikten er gået i hårdknude eller er af så alvorlig karakter at ledelsen inddrages i samarbejdet med klasselærer og trivselsperson. På dette trin kan der være tale om møder internt på skolen, møder med forældrene og evt. møder med inddragelse af eksterne samarbejdsparter så som politi, psykolog eller sagsbehandler.
Gensidige forventninger
En god trivsel og effektiv imødegåelse af mobning fordrer et tæt skole-hjemsamarbejde og en klar forventningsafstemning skole og hjem i mellem. På Vadum Skole har bestyrelse og personale sammen drøftet og opstillet en række gensidige forventninger til eleven, forældrene og personalet.
Det er tanken at dialogen om de gensidige forventninger fortsættes på forældremøderne, til skole/hjemsamtaler, til elevsamtalen - og danner grundlag for aftaler. Klasselæreren er ansvarlig for, at de gensidige forventninger løbende drøftes og afstemmes på forældremøderne i den enkelte klasse.
De fælles overordnede forventninger til elever, medarbejdere og forældre er:
På Vadum Skole forventer vi at eleven:
Møder undervisningsparat
Overholder almindelige sociale spilleregler
Lytter til andre og venter på tur
Taler til andre børn og voksne i en høflig og ordentlig tone
Respekterer forskellighed
Viser empati og omsorg
Viser videbegær og nysgerrighed
Viser lyst til aktiv deltagelse
Viser glæde
På Vadum Skole forventer vi at medarbejderen:
Brænder for opgaven og er aktiv i den
Møder velforberedt
Møder elever, forældre og samarbejdsparter med en anerkendende tilgang
Respekterer forskellighed - og ser mangfoldighed som en styrke
Er åben, lyttende og samarbejdende på alle planer
Giver positivt og aktivt udtryk for synspunkter
Ser muligheder frem for begrænsninger
På Vadum Skole forventer vi at forælderen:
Deltage aktivt i arrangementer
Møder medarbejdere, elever og forældre med en anerkendende tilgang
Tager ansvar for at eleven møder undervisningsparat
Tager ansvar for klassens sociale liv
Respekterer forskellighed - og ser mangfoldighed som en styrke